Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- III. Det dansknorske målstrævs krav på ændringer i „Skriftsprogets“ nedarvede form
- 13—14—15. Hunkjønnet, a’erne og tvilydene op igjen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
129
-inne og -isk ær dog ofte uundgålige former, i det
minste intil videre, så vi får være glade, bare vi får i
alle fal minket deres tal.
Nærmere oplysning om dette nummer 12 kan ikke
gis hær. Det får være nok, ej å ha overset eller glømt
det. Noget mere i min „Unorsk og norsk", i „for
ord" s. XXIV følgg.
Hunkjønnet, a’erne og tvilydene op igjen?
13—l4—l5. Endelig kan vi hugse på tre ting, vi
ovenfor har rørt lit ved som ikke avgjort utestængte
fra vår fræmtidsnorsk heller: 1. gjenoptagelse av hun-
kjønnet (boka, flaska, jænta), 2. av de gamle a’er i en-
delserne av de tre klasser bøjelige ord (hæstar, hæ-
stane; kortare, kortaste, samla(de), drukna’, vakna’)
3. av au—øj—ej. „Disse tre får dog bare stå hær med
spørsmålstegn eller „til Observation". Et kan en dog
altid sige om dem: skal de i fræmtiden kunne bli al-
men- og ikke bare almu-norske, må de bli det ad den
dansknorske, gradvishetens, vej, og ikke ad den norsk-
norske. A ha valt brå-hastens vej og git vårt folk
alle disse 15 nøtter og lit til å knække på en gang,
dette var de norsknorskes første og største misgrep.
For folk flest tar „Landsmaalet" sig ut som et helt
annet, nyt bokmål, og det ær ikke rimeligt, at de ka-
ster det gamle, når de nu engang har et før,*) et,
som de dog hittil har funnet sig nogenlunde tjent med,
for å ta fat på et nylaget, om målstræverne æn nok
så meget skryter av denne sine hænders gjærning,
skammer ut „Dansken" som et utåleligt trælemærke
[1]
[1] *) Jfr-, at vi nu engang har et oparbejd norsk lydmål, hvad de
norsknorske ikke har. Ær det, vi har, æn ikke fulkomment,
og trænger det æn til å bli bøt1 på, så ær det dog langt, langt
bedre æn et, som egentlig ikke ær til ænnu, men først skal skapes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 08:37:50 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hvemvinne/0149.html
