Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Det dansknorske målstrævs krav på ændringer i „Skriftsprogets“ nedarvede form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
på vårt folk og jøner og speskjærer, kort sagt forføl
ger dem, som går den jævnere vej, lit efter lit skyter
det fræmmede ut og fyller rummet med innenlandsk
to (Stof) i stedet.
Som sagt, ulykken ær, at de norsknorske ikke
får hele folket, men mest bare et fåtal av hjærtevarme
vil sty ringer med sig. De kræver for meget av sine
landsmæn pa en gang. Byd folket dærimot det samme
stykkevis, i små gjæver, i små „Portloner", så tærer de
det kanhænde alt sammen, eller dog det meste. Hadde
de norsknorske i denne siste mansalder fra 1853 tat
tingen så og altså støttet os dansknorske i stedet for
a valde os al den forfang og hinder og vanhæder,
som de var gode for, da skulde det ha stat helt an
nerledes til nu med losningen av målopgaven, vår fæl
les opgave. Med andre ord : når de skrev „dansk,’ ; som
de jo alle „for hjærternes „danske’ : hårdhets skyld må
gjøre hvær evige dag, skulde de ha strævet med som
dansknorske målstrævere. De turte ikke dærfor ha
opgit sit norsknorske stræv. Det kunde være nyttigt
nok, at det ble strævd fra bægge sider, fra bægge
utgangspunkter, „danskens og folkemålets. Tilsist
leande „Sprogene u da kanske ha kommet hinannen
så nær, at alt folket kunde steget ut av det ene hus
og like in i det andre. Eller med en annen lignelse:
målstræverne i et følgende ætled kunde kommet til å
opleve det samme, som arbejderne i St. Gothardstun
nelen. Efter å ha målstrævet længe og vel fra bægge en
der, den „danske" og den ; ,norskc", vilde de ha hat
for sig bare en tyn’ mellemræg, som var let å gjen
nembryte, så de møttes i sejer anlet til anlet.
At dansknorske og norsknorske således vil kunne mø
tes., vil finnes rimeligt nok, når en går ut fra, at norsk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
