Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg I. Efterhøst av mærkelige skriftsteder til nærvær. bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
den Knudsenske Retning og vilde, at det dannede Tale
sprog skulde gaa over til Skriftsprog, som skulde op
tage i sig norske Ord og Vendinger. Han udviklede
under Henvisning til tremmede Lande udførligt sit
Standpunkt. V ort nuværende Talesprog og de moderne
Forfalteres Skriftsprog var ikke Dansk. Der var saa
ledes udkommet et større dansk Lexikon over norske
Ord, hentede fra vore Forfattere, og dette viste, at
Dansken ikke længere forstaar Norsk".
Hær har vi således atter en, som kjænner en
norsk landsgyldig ~clannet u tale, netop den altså, som
H. Ross har søkt land og strand over uten å finne.
Jfr. s. 74 —75 ovenfor.
„Fra Keyser var fremsat følgende Forslag: ~Mødet
udtaler som sin Formening, at Maalsagen bør føres i
Retning af, at der i Skrift og Tale søges at gjenvinde
der tor norsk Maal eiendommelige, særlig vore j Kjøn
og stærke Konsonanter, og at det overlades til Litera
terne efterhaanclen at optage Gloser fra de bedste
Dialekter og særlig Oldnorsk".
Fra Voss:
~Mødet antager, at Sprogreformen bør gaa i den
Retning, at der af Landssproget optages stadig flere
og flere ægte norske Ord og Vendinger, og at for
øvrigt det dannede Tale- og Skriftsprog fremdeles bli
ver Rettesnoren som hidtil".
Ffter hvad jeg har hørt, har samme sak tidligere
været fore blant lærlingerne ved semin, i Kr.sand.
Dær skal 8 ha røstet for det dansknorske stræv imot
nogle og 20 for det andre. Også den gang hette det
Dansknorsken fik 4 røster, norsknorsken 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
