Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg I. Efterhøst av mærkelige skriftsteder til nærvær. bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
dres tale. Altså i byerne mere aen på landet, og av
byerne igjen først og mest i den store hovedstad med
nærmeste omland. Stokholm og dets omland har jo
således i tidens løp avfød den landsgyldige svenske
uttale. Kjøbenhavn med Sjælland likeledes den, som
siden ær ført over på et tynnere lag av dannede ut
over hele Danmark. Og om æn svenske eller danske
målstrævere kan ha opdaget, at landsgyldigheten ær i
mindretal, og at almuen i sine bygdemål har en i
visse mater bedre uttale, synes det dog aldrig å ha
falt dem, som de norske, in å ville ha den avsat og en ny
naturgiven, opgjort av „de bedre Dialekter", infort i
kirken, skolen, retten, rigsdagen, skuespilhuset m. m.
Landsgyldigheten utarbejdes ikke på forhand, som ef
ter opskrift, Recept. Den blir til av sig seiv, som
sagt, dær titusener eller hundre-tusener føre sit
daglige blandede samliv. Mærkeligt nok skal det un
der de store norske fisker (Lofoten), dær 20-30,000
daglig ær sammen, ha dannet sig en fælles uttale, 1
mindre målestok, av de mange nordlandske og fin
markske bygdemåls blanding. Også dær har altså dan
net sig en „Dialekternes Dialekt".
Når stortinget har vedtat noget, så ær det slåt
fast og går og gjælder som annen mynt, man og man
imellem. Likeså blant målstræverne. Når en ordform
ær tat op i „Maalet", så ær den lovfæstet og inført i
livet! Denne tro var uten tvil almindelig blant alle
målstrævere av de tidligere års-kul\ De bokstaver,
som skaperen av „Landsmaalet" hadde git eller nægtet
hvært av sine ord, de var dem engang for alle tilstat
eller frakjænt. Han hadde fåt nøkkel-æmbedet. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
