Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjetergutten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tur?» spurte hun. Av dette
forlegenhetsspørsmaal utviklet der sig da en møisommelig samtale,
fordi jeg gav mig til at bli staaende. Arnold,
Vroni og Christen deltok ikke; det var bare den
elendige Josep og konen som var snaksomme.
«Er gjeterne alt hjemme?» spurte jeg. Christen
holdt hodet i begge hænderne, satte haken iveiret
og tidde. Hans mor svarte for ham. «Nei, en
anden maatte gaa med gjeterne idag.»
«Han vil avsted imorgen, han,» sa Josep og
saa over skuldrene bort paa broren.
«Bort?» spurte jeg.
«Ja.» Konen fik møisommelig sin forklaring
frem.
«De vet kanske ikke det: han har en bror
dernede i Obersee.»
Av de meddelelser som nu skiftevis avlevertes
av konen og Josep og som kom knak, knak over
over deres læber, fremgik det da efterhaanden at
broren var ansat som knivpudser paa et stort
hotel, at det gik ham godt og at han hadde
skrevet at Christen kunde komme; han hadde
plass til ham.
«Og saa reiser du imorgen?» sa jeg til ham.
«Aa ja. Det gaar jo an at se efter, hvordan
der er.»
«Det kunde jo være rart om han fortjente litt,»
sa moren. «Her er jo ingenting at fortjene, nei
om her er.»
«Sier De det?» sa jeg.
«Jamen gjør jeg det,» svarte hun. Og dermed
døde samtalen bort.
Dagen efter var jeg vidne til Christens avreise
fra Ebmeten. Efterdi jeg selv var nærværende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
