Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjetergutten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kevg
ved denne sælsomme avreise og siden av hans
snaksomme mor fik vite hvorledes altsammen var
gaaet, og efterdi lille hjulbente Christen altid
kom til at staa for mit indre syn, ret som om
han var blit fotografert paa en eller anden plate
i min hjerne, maa jeg her utførlig fortælle det
hele.
Christen kom ned til hovedlandsbyen om morgenen
kli. syv. Det er en halv dagsreise hitned; ti de
fra Ober-Ebmeten bor langt ind i skogen, halv-
veis til himmels. Murmeldyrene kan de nok
høre pipe, men ikke lokomotiverne, og derfor
kommer de ogsaa ind paa jernbanestationen, naar
skjæbnen engang imellem fører dem dit, med
slike ansigter at man blir glad i dem av bare
medlidenhet. Christen kom da ned over den
brede, tine vei som fører til stationen. Han var
søndagsklædt. Det var første gang jeg saa ham
saa fin. Ny hat hadde han paa, og den var saa
sort at det var vanskelig at forestille sig den i
den farvepragt hvori den engang som hverdagshat
vilde komme til at spille. Klædningen var litt
varm for aarstiden; tykke graa vadmelsklær med
hjortehornsknapper. Nu hang der ingen filler og
slang om læggene, men bukserne var fremdeles
korte, og mellem dem og de tykke, velsmurte
fetlærs sko vistes de solide graa uldstrømper.
Christens ansigt var like gulbrunt og friskt som
nogensinde. Kanske endnu litt friskere end sæd-
vanlig. Det var som om det sorte haaret endnu
var fugtig ved tindingene, og han var rød baade
paa øreflipperne og den lille faste sterke næsetip.
Man syntes næsten der maatte ligge litt koldt
vand igjen i de smaa gruberne i ansigtet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
