Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjetergutten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NN >-
haanden bar han en graa haandkuffert. Den hadde
før gjort tjeneste for begge brødrene naar de
skulde til eksersis, og var saaledes ikke længer
ny. Heller ikke var den helt sikker i laasen,
hvorfor den til betryggelse var surret med et
gammelt tufset taug.
Jo nærmere Christen kom stationen, desto mere
forandredes hans uttryk, som til en begyndelse
hadde været like saa klart som den himmel, der
lyste ham ned fra hans hjembygd med sin deiligste
sol. Ansigtets linjer strammedes. De brune øine
som før hadde lynet det spørsmaal fra aas til aas
og fra hytte til hytte: «Ser dere mig nu, som
jeg drager avsted?» blev nu roligere og der kom
en viss stivhet i dem, som om blikket var naglet
fast til et maal, som han nu gik løs paa. Naar
han mødte nogen hilste han ikke, men holdt bare
ret frem med et uttryk saa bistert, som laa der
hundrede hindringer mellem ham og stationen, og
han maatte skræmme disse bort med sit bistre
fjæs. Hvad behøvde folk at se paa ham efter?
Men mange saa paa ham, og han merket at de
smilte. Der krøp en tynd rødme over hans magre
kinder, og hans skridt blev længere. Saa for-
svandt han i mængden av de reisende som trængte
sig sammen om stationen. Deretter saa jeg ham
dukke op paa perronen med sin billet i haanden.
Han hadde faat et næsten haardt uttryk nu.
Man kunde se at han sa til sig selv: «Ja,
Christen, gaa maa det, om det saa skal koste
livet.» Saa steg han ind i en tredjeklasses kupé,
skubbet sin haandkuffert ind under den første
bænk like ved døren og satte sig. Og kupeen
blev fyldt, det surret av stemmer, tilrop hørtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
