Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjetergutten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pntde get
der skridt i en stentrappe, og det gik i den dør
som den snorbesatte hadde ropt ut gjennem.
Med ett kneppst der noget, og et lyn sprang
frem, og Christen stod der og maapet som om
han virkelig var blit rammet av lynet, mens det
bare var en elektrisk lampe som var blit tændt.
«Er det dig?» sa den som kom, Christens bror
Hans. Han hadde nu ikke set ham paa over et
aar, og hadde knapt kjendt ham igjen, hvis der
ikke allikevel hadde været litt av fjeldet igjen i
stemmen og sproget. Ellers var der ikke meget
som mindet om den gamle Hans. Ørerne stod jo
rigtignok ut som de altid hadde gjort, men an-
sigtet var saa — saa glat som byansigter blir —
og grønt forklæde hadde han paa og sorte, blanke
ærmer, og saa ren ut.
«Er det dig?» sa Hans. |
«Goddag,» svarte Christen, og deres tingre
rørte ved hinanden, kort, knapt, likesom sky,
saaledes som fjeldfolk hilser.
«Kom,» sa saa den ældste og gik foran opover
en høi, smal vindeltrappe, stedse høiere og høiere.
Gjetergutten hadde ofte været høit tilfjelds, men
saa høit syntes han aldrig i sit liv han hadde været.
Endelig blev der dog en slut paa den høie
trappe. Den utmundet i en gang som laa op
under taket, som nu hævet sig over dem med
sine hvidtede bjælker. Ut fra denne gang gik
der mange dører, og Hans aapnet en av dem.
«Her sover vi,» sa han, «elevatorgutten og knappe-
gutten ligger her ogsaa.» Hvem nu dette kunde
være bekymret ikke Christen det mindste, fordi han
allerede var fuldstændig sløv i sit hode og ikke
modtagelig for mere nyt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
