Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjetergutten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SE | pe
«Nu maa du ta søndagsklærne av dig og
komme ned igjen. Denne trappen. Ned i pudse-
værelset. Du finder det nok.»
Han stod allerede i døren da han så det.
Men nu spurte han da omsider: «Hvordan har
de det hjemme»?
«Aajo,» svarte Christen. Og samtidig saa han
paa broren med et aandsfraværende blik, og saa
slet ikke ham, men tvers gjennem ham ut i det
blaa, disige fjerne. Og der taarnet de sig op
— fjeldene — fjeldene — fjeldene!
«Skynd dig nu,» sa Hans.
«Ja,» svarte Christen mekanisk. Men da den
anden allerede var forsvundet og døren smeldt i
efter ham, stod han fremdeles der og stirret ut
for sig, og fjernt og tilsløret saa han — saa
han — det han hadde set fra hoteltrappen, og
som han hadde tat med sig ind. Han maatte
ryste sig for at komme løs. Saa fik han haand-
kufferten op og klædte sig om. Det stod ikke
længe paa, ti en uro var over ham efter at erfare
hvorledes det ellers var i dette store fremmede
hus, hvor det ikke gik an at puste. Han forlot
kammerset, søkte den mørke trappe, fandt den
ogsaa og gik ned. De tunge sko klapret paa
stentrinene, og for første gang i sit liv merket
han at de klapret og forsøkte at dæmpe sine
skridt. Endelig begyndte det at lysne; der faldt
en stripe ut fra en eller anden dør. Det mørke
blod for op i hans brune kinder da han nu stødte
døren op til et stort, lyst, støiende rum, som han,
saa uerfaren han var, forstod var kjøkkenet. To
mægtige ildsteder med skinnende kobberkjeler
stod i midten, og tolv kokker med hvite jakker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
