Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spillemanden - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TE
været en lærer i landsbyen, en som ikke hørte
bygden til; han hadde lært barnene sang paa
skolen, og han spilte fiolin, og fra ham var det
Jakob hadde baade lysten og kunsten. Nit instru-
ment hadde han været nede i dalen og hentet
sig. Og nu var der dette underlige ved hans
spil: Noterne hadde han lært av læreren for
mange aar siden og et par stykker tillike, men
dem kunde han snart utenat, og at han skulde
lære andre faldt hverken læreren eller Jakob ind.
Men mens læreren klonket videre paa sine gamle
melodier, var Jakob efterhaanden, om man saa vil,
vokset fra noterne; og ganske av sig selv kom
der fra hans fiolin toner som aldrig hadde staat
paa noget noteblad. Dette var da han var blit
saadan en tyve aar. Likesom mange heromkring
spilte trækspil og improviserte dansemusiken ved
folkefesterne, saaledes lærte ogsaa Jakob sig til
at spille til dans, eller han ledsaget sangen ved
den hellige messe paa en mer eller mindre melodiøs
maate.
Hans tiolin var ham indtil denne tid en
underholdende lek, som dog mangen gang var ham
«et stort hefte» — men efter at han var fyldt
tyve og der efterhaanden kom, Gud maa vite
hvilken indre modenhet over ham — var det for-
underlig hvor han vokset sammen med den, sax
at han sluttet et særegent venskap med det værdi-
løse stykke træ. Han spilte her mindre for
andre, men mer til sin egen glæde; i en stjerne-
løs nat, i sin egen mørke stue, oppe i bakken
naar fjeldene glødet, eller ved en solnedgang som
idag. Det var maaske alt dette, som skapte den
musik der bodde i Jakobs sjæl og tonet gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
