Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spillemanden - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
viet i ve
hans spil. — Nattens stillet, fjeldenes gløden og
dagens kjølige renhet.
«Herregud, hold nu engang op med den klunk-
ningen,» hadde gamle Troger, hans far, saa mangen
gang sagt.
«Aa nei, spil da heller en dans eller en sang;
ikke dette evindelige liriumlarium,» forlangte hans
naboer, naar de hørte ham.
Men hvad enten han nu sluttet med at spille
for at gjøre faren en tjeneste, eller han spilte
en av de gamle melodierne for at glæde naboerne
— saasnart han blev alene kom hans egen musik
atter frem av fiolinen. Da han forresten gik
omkring mellem dem som enhver anden, bar sin
møk- eller strøelsekurv paa ryggen, kjørte efter
ved eller fjeldhøi og stelte kvæget, fandt de fra
Alplen intet særegent ved ham, og blev slet ikke
var at der igrunden var skudt en forunderlig
plante op i deres midte. Landsbyens tanker
samlet sig for første gang om ham da hans far
døde, og han blev alene tilbake i huset ved broen,
eftersom hans mor allerede var død for en ti-
tolv aar siden. Feentlig alene blev han dog
ikke i folks øine, de mente han hadde et udmerket
selskap i de grunker hans far hadde paa kiste-
bunden. Takket være de gulnede papirer behøvet
Jakob ikke at arbeide for dagløn, var ikke nødt
til at gaa ut som fører om sommeren, kort sagt,
hadde ikke behov at lægge sig efter pengefor-
tjeneste, hvis han ikke vilde. Det er sandt, hans
renter strakte ikke til nogen overdaadighet, men
for dem i Alplen var det allerede noget stort at
et menneske kunde gaa saadan og stulle og stelle
med sit eget dagen lang, uten at lensmands-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
