Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spillemanden - 1 - 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ny
or VE bind
en av de mest ansete paa stedet, en lang, seig
mand, med et skjægløst, gammelt ansigt. <dJa,
det kunde være morro det!» mumlet Jakob.
Midt i flokken stod den bleke, sorthaarte lærer:
«Har jeg ikke sagt det: Troger-Jakob, han kan
spille han.»
«Ja spil nu,» bad de alle.
Men da vendte to gamle bønder ryggen til.
Skulde det nu bære løs med musikken igjen, sa
de tak for sig. Ogsaa verten i «Stjernen»,
Furrer, begyndte at at gjespe og kom sig undav.
Men Troger gjorde slet ikke mine til at spille.
Han slet sig løs fra muren og blandet sig med
de andre, blev ikke svar skyldig naar nogen ærtet
ham, og fik det saa til, at talen efterhaanden
gik over paa andet. Tilsidst fortrak de saa alle
ned mellem husrækken, og Troger fulgte med og
forsvandt i sit eget hus, han som de andre.
2.
Men fra denne begivenhet dateret det sig dog
at de fra Alplen fik en fornemmelse av at Troger-
Jakob ikke var som enhver anden. Naar én
klapper til bifald, er der gjerne et par andre
som klapper med. Siden de fremmede hadde rost
ham, hadde Troger et par faste beundrere blandt
landsbyens folk; et par som kom løpende naar-
somhelst de hørte ham spille, og roste ham hvor
de kunde komme til og fik ham til at spille for
andre. Der blev flere og flere. Det gik ikke
fort, men flere og flere blev det. En av disse
var landsbyforstanderen. Han kom engang til at
4 -— Hverdagshelte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
