Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spillemanden - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
Å
i
Å
N
V
Å
pi
Å
i
di
R
|
;
x
,
nn lan:
mg:
vilde gjerne hat ham ved siden av sig hele sit
liv, saadan som nu. Men det faldt hende ikke
ind at hun kunde bytte bymanden Peter med ham,
og det var sikkert at hun aldrig kunde bytte det
morsomme byliv med livet i Trogerstuen. Men
at Troger ikke hørte hjemme i dette byliv, det
var dog skade.
Jakob lot buen synke. Han følte at hendes
blik hvilte paa ham, og vendte sig langsomt mot
hende. Det smale vakre ansigt saa næsten voks-
farvet ut i maaneskinnet: det mørke, glatte haar
laa ordentligere end sædvanlig om tindingerne.
Øinene var fulde av dette store tungsind, som
ikke gjenspeilet nogen følelse, men kun var en
eiendommelighet ved hendes blik. Deres øine
møttes.
«Du — det er skade at du skal reise,» sa
Jakob og la sin haand paa hendes. Men i stem-
men var der intet som bad: «Kunde du ikke
heller bli?» tvertimot tok ogsaa han det som en
selvfølge, at alt maatte vedbli at være som det
var. Det faldt ham ikke ind at det kunde gaa
an at gaa iveien for den anden — for Peter —
og at han kunde ta bruden fra ham.
«Ja, du kan saa si,» sa Kathrine.
Saa sat de atter en stund ganske tilfredse
sammen.
Jakob gjorde endnu et par strøk hen over
strengene, klimpret saa med fingrene og nynnet
sagte hen for sig. Nu kom der efterhaanden et
koldere luftdrag ned fra fjeldene, og Kathrine
begyndte at fryse.
«Nu maa jeg ind,» sa hun, «tante undres nok
paa hvor der er blit av mig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
