Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spillemanden - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da hun lot sig glide ned fra muren stak ogsaa
Jakob fiolinen under armen og gik med hende.
Midtveis mellem «Stjernen» og Trogerstuen sa de
godnat. De gav hinanden et godt haandtryk.
Saa skiltes de.
Nu var det ganske sikkert at Kathrines til-
synekomst hadde været en stor begivenhet i Trogers
liv — kanske den største. Men like saa sikkert
var det, at han var altfor seig, altfor tør og
sterk til at hænge med hodet fordi han ikke
kunde faa hende. Ikke en eneste gang efter hin
maaneskinsaften gik han tilsengs mer tung om
hjertet end før, eller mistet han sit gode hverdags-
humør; kun én ting lot sig ikke nægte, at hans
selvlærte kunst utviklet sig til en langt større
inderlighet, siden han hadde hængt sit hjerte ved
hende. Selv kapuzineren, som hadde været viden
om i verden og hørt megen god musik, stod nu
oftere og oftere stille under hans vindu og rystet
paa hodet og mente: «Han skulde la sig utdanne,
ja det skulde han, det er næsten en synd ikke at
dyrke en saadan gudsgave.»
Men da han gik til Jakob og talte alvorlig
med ham om at han burde søke ind til et musik-
akademi og endog lovte ham at gjøre hvad han
kunde for ham, da stirret bare Jakob stort paa
ham og lo og sa: «Nei, hr. pater, det er jeg
nu blit for gammel til, og heller ikke vet jeg
hvorledes jeg skulde skikke mig i en saadan
skole. Kjære Dem — jeg vilde heller bære
femti tunge møkkurver op paa Vinterberget, end
jeg vilde omgaaes de hovmodige byfolk — slik
en klods som jeg er.»
Dette visste kapuzineren ogsaa at der var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
