Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spillemanden - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GER
del sandhet i; der var i hele hans væsen og leve-
maate intet av kunstneren. Saa slog han sig
snart tiltaals og medgav, at det kanske var bedst
han vedblev at være den bonde han var.
Imidlertid gik ukerne for Kathrine. Hun er-
klærte, at hun var blit «forfærdelig frisk» her-
oppe i Alplen, pludret den ene dag fornøiet om
Paris, om bryllup og om bymennesket Peter, og
var den næste dag uavbrutt oppe hos Jakob —-
paa hans marker eller i stuen, og beklaget hemme-
lig at tiden snart var omme.
Og saa var ogsaa med én gang reisedagen der.
Den begyndte med en klar, varm morgen.
Solen var endnu ikke oppe. Dens forbud, morgen-
røden, kom først frem over de høieste fjeldspidser
da Kathrine stod reisefærdig i døren. Mosteren
viste sig samtidig med hende, og manden stod
utenfor, rød og mægtig og stelte med knuterne
paa det taug hvormed Kathrines kuffert var
bundet fast til bæretræet. Saa hjalp han gaards-
gutten at faa den paa ryggen, gav saa Kathrine
den brede lab med et tørt: «Ja saa farvel da,»
og gik ind.
Da kom TrogerJakob frempaa veien, i sine
bedste klær og med hat paa.
«Skal han med?» spurte mosteren fortrydelig.
«Naturligvis,» svarte Kathrine og hadde et
kort øieblik blodet i kinderne.
Jakob gjorde som om der aldeles intet var at
undres over. Han sa goddag og spurte om der
var noget han kunde bære.
Hans ro hjalp mosteren over den lille opblussende
vrede. «Du kan jo bære hende selv like til
Peter — til Paris,» sa hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
