Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 2 - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 100 —
Ankommet til huset sa han pludselig: «Ja
hils saa mor. Jeg gaar ut.»
«Gaar du ikke hjem med?» utbrøt Verena.
Det gav hende et stik.
«Nei jeg vil — ja jeg skal til nogen kame-
rater.» Derpaa trykket han hendes haand paa en
maate som om han mente noget med det. Det
forvirret hende atter saa at hun ikke blev vred
paa ham, men gik ind til hans mor rent for-
tumlet.
3.
Den næste dag gjorde fætter Wilhelm som om
intet var hændt. Da Verena og hans mor tidlig
om morgenen kom ut i bakeriet, rettet han sin
svære, nøkne overkrop op fra deigtrauget og så
høistemt: «Godmorgen; er dere ogsaa saa tidlig
oppe?»
- Verena, som søkte hans blik, fik det indtryk
at han undgik hendes, ti han bukket sig atter
hurtig over sit arbeide. I løpet av formiddagen
kom han ut til kvinderne i butikken. «Nu vil
jeg ha en liten hvil, sa han, stillet sig op og rev
av sig den ene tørre vittighet efter den anden.
Pludselig avbrøt han sig selv med et par ord
rettet til Verena. «Det var deilig paa vandet
igaaraftes, du?»
«Ja, hun har fortalt at det var vakkert,»
svarte tante Katharina uten at se op fra sit
strikketøi, fordi hun var optat med at finde en
maske. Men Verena fik et blik fra Wilhelm;
dog ikke det hun hungret efter. Nok blinket han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
