Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tt
ie
age
å, VE sæs
Mr
Sotra kutt
RIEPASE
nd
sr
ep ge
— 106 —
som blev saa levende i hende, saa hun uvilkaarlig
hen paa sin søn som om hun ventet at han skulde
si det. Men han sat over sin avis og gav knapt
agt paa hvad der blev talt, og det blev hans mor
fornærmet over og vendte sig litt braatt mot ham :
«Nu, hører du alt hvad Verena har utrettet?»
Av stemmens klaug forstod han hvad hun
fordret av ham. Han lo. «Ja, hun er uvurder-
lig,» sa han.
«Uvurderlig — det skulde jeg mene. Vi kan
takke Gud at hun kom i huset.»
«Men saadant maa du da ikke si,» bad Verena
og forsøkte at gi samtalen en anden retning,
hvilket ogsaa tilsidst lykkedes hende. Men hun
la merke til, hvorledes Wilhelm hemmelig iagttok
hende, som om den sandhet som laa i hans mors
ord, endelig holdt paa at gaa op for ham. Fra
den tid av begyndte han at behandle hende
med en viss sky høflighet, og der blev ikke mere
rum for den letsindige freidighet, hvormed han
hadde forsøkt at utslette mindet om det som hadde
været ute paa vandet den aften. Men dertil ind-
skrænket ogsaa hans anerkjendelse sig. Jo længere
tiden gik, desto mer syntes han at ta hele Verenas
virksomhet som noget selvfølgelig og hverdagslig,
og selvfølgelig blev det ogsaa at hun var der i
huset.
Det var nu længe siden hans mor hadde deltat
i maaltiderne. Verena og Wilhelm sat næsten
tause ved bordet. Saa blev underholdningen over-
tat av piken og svendene; ti av dem var der nu
to. Engang faldt det sig saa at de kom til at
tale om modehandlerinden i Domkirkegaten. «Ja,
der gaar det nok lystig for sig,» sa den ene.
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
