Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TE Bt 5
SE
— 110 —-
ord til Verena; så at det glædet ham at vite
hendes tante i saa god pleie; at han først nylig
hadde hørt om den svære sygdom, og at det gjorde
ham ondt at skulle savne en saa flittig kirke-
gjænger. Hans ord hadde lite varmende; derimot
var det som om der utgik en viss styrke fra ham:
og atter følte Verena at der i hele det strenge
væsen var noget visst beslægtet med den strid-
bare troeshelt, hvis statue stod dernede ved vandet.
Og efter at han var gaat, gik hun længe omkring
med en følelse av, at en saadan ærefrygt hadde
hun aldrig følt for poget menneske som for
denne prest.
«Var ikke det storartet av ham at komme?»
hvisket tanten, og sindsbevægelsens rødme stod
paa kindens bleke, blanke hud.
«Jo,» nikket Verena.
Saa bad tanten om bibelen og læste med halvhøi
stemme det ene kapitel efter det andet. Det var
som om prestens besøk hadde vakt længselen efter
Guds ord.
I den tid som nu fulgte, kom det ønske mer o
mer op i hende, at forberede sig til enden. Hun
talte meget om hvordan alt skulde være naar hun
ikke længer var der. Verena følte hvordan hen-
des blik ofte fulgte hende grundende omkring i
stuen, og at hun hadde noget særskilt paa hjertet
med hensyn til hende. Og en aften begyndte hun
ogsaa paa dette, paa en maate som godt viste, at
hun hadde adskillig indre kamp at overvinde før
hun fik det frem: — «Hvordan gaar det med
Wilhelm nu?»
Verena sat og sydde ved det runde bord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
