Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 1138 —
Wilhelm lukket ogsaa den dør som stod aapen
ind til hans mors sykeværelse, og kom saa og
stillet sig foran Verena — i skjorteærmene, men
ellers i sine pene søndagsklær. — «Mor snakker
bestandig om at dø,» så han.
«Ja,» svarte Verena, «jeg kan ikke faa hende
fra det.» ;
«Nei — for hun har ret i det. Det er ingen
spøk med hende.»
«Hun har ofte kommet sig, naar det har set
like saa galt ut.»
Det lot ikke til at Wilhelm hadde hørt disse
ord. Han sa uformidlet: «Det er ogsaa sandt,
at vi da ikke kan vedbli at bo sammen, du og
jeg.»
Verena saa sig om, som om hun søgte efter
en dør.
«Hvis du vilde» — begyndte Wilhelm at
stamme — «saa kunde du jo bli — som min
kone — — —:.»
Hans forlegenhet og klodsethet gjengav Verena
hendes ro. «Nei,» sa hun jevnt og stille, «det
vilde ikke være ret at du tok dig en kone fordi
din mor vilde det.»
Ved hendes nei var han faret op forskrækket.
Nu kom han nærmere. Han var øiensynlig sterkt
bevæget. Det var klart at han blev bange for
at hans frieri skulde bli avvist. «Du — nei saa
maa du ikke ta det,» sa han med usikker stemme.
«Det er ikke saa at mor har overtalt mig. Det
er — det er jo noget jeg selv maa forstaa — at
det er en lykke for mig, hvis du vil ha mig.
En som du træffer jeg ikke to gange.»
Da kom Verena til at føle medynk med ham.
8 — Hverdagshelte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
