Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 3 - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 115 —
det med ett faldt ham ind at kjæresten fik man
jo kysse. Og saa grep han hende om skuldrene
og kysset hende paa panden. Det var som om
han allerede tænkte paa noget andet end det han
gjorde.
Da det var gjort gik de ind til hans mor.
4.
Wilhelm og Verena var forlovet. Moren visste
det, piken og svendene skjønte det, og de snakke-
salige i naboskapet hvisket om det. Men de selv
gjorde ingen ophævelser. Dagen efter at han
hadde faat hendes jaord, sa Wilhelm: «Idag maa
vi gaa og kjøpe ringer.» Og efter middagen gik
de saa sammen de par skridtene hen til guld-
smeden. Som efter avtale, men uten at den ene
visste om den anden, hadde de klædt sig høitidelig
i søndagsklær. Wilhelm blev imøtekommende og
munter, mens han den foregaaende aften hadde
været forunderlig adspredt og urolig. Da saa
hans mor begyndte at graate av glæde, var det
som om han endogsaa blev pint av en hemmelig
angst. Men over Verena, den ellers såa klare
og forstandige, faldt der som en drømmetilstand,
der for første gang lot hende se alt i et for-
klarelsens lys. Især efter at hun hadde faat
ringen, og dens kjære tyngde stadig mindet sig hos
hende, som hittil aldrig hadde baaret et smykke
paa sin haand. Denne tilstand varet i dagevis.
Hun malet sig fremtiden i alle rosenfarver. Hendes
hjerte banket, naar hun i erindringen levet om
igjen hvorledes hun var reist fra hjemmet i
DEE
ET Ev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
