Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mL EP AS
SE ET EEE
as JØG n
det som var bedst for mig. Men da visste jeg
ikke at jeg pligtet at gifte mig med Hilde.»
Verena tænkte paa den syke. Om hun nu
hadde hørt ham! Paa sig selv tænkte hun slet
ikke. «Hun gir aldrig sit minde.»
«Det blir hun nødt til,» mumlet Wilhelm. Han
hadde gjenfundet hele sin trodsige vægtighet,
haket begge tommelfingre ned i vestlommerne, bøiet
hodet fremover og saa i gulvet.
«Saa meget kan du ikke gjøre hende imot.»
«Det maa jeg nok, enten det er hende imot
eller ikke.»
«Maa?» stammet Verena.
«Ja hvis jeg vil opføre mig som en ærlig
mand.»
Da først forstod hun hvad han mente. «Min
Gud!» utbrød hun.
«Jeg er jo ogsaa glad i Hilde,» henkastet han.
Der var noget grættent i hans tone, som om det
var ham der skede en uret og ikke hende.
Verena saa med ett alt i skarp belysning. «For-
staar du det ikke? Han bryr sig ikke det mindste
om dig.» Men allikevel tænkte hun fremdeles
bare paa tanten.
«Du tar Guds straf over dig Wilhelm, for du
dræper din mor,» sa hun. Ordene kom fra hendes
inderste. Hun vendte sig og gik.
Langsomt steg hun trappen op. Hun hørte
Wilhelm laase bakeriet. Nu kom han op trappen
efter hende med tunge, beslutsomme skridt. Holdt!
Han gaar for at si det til moren. Hendes hjerte
stod stille ved tanken. Uvilkaarlig stanset hun
og ventet til han kom. Han vilde forbi hende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
