Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 127 —
ogsaa at han ikke skal bringe noget nyt herind
til mig.»
«Nei, I kan være ganske rolig,» knurret Wil-
helm uten at se sig om.
Tanten saa paa Verena med øine som laa
dypt inde mellem folder. «Om du endda kunde
blit hos mig indtil — —. Du vet jo at det ikke
kan. vare længe — —:»
Bønnen lød ikke indtrængende. Heller like-
gyldig. Det saa næsten ut som om hun hadde
lid skade paa forstanden, saa enstonig og udel-
tagende talte hun.
Wilhelm stak hænderne dypt ned i lommerne
og vendte sig om. «Naa — her har jeg nok
ikke stort mer at tape,» så han, og gik ut, blek
og trodsig.
«Han vil vies paa katolsk,» så hans mor,
straks han hadde lukket døren. Hun hadde holdt
stand den hele tid. Nu fortrak hendes ansigt sig,
og det tynde blod kom krypende op i de rynkede
kinder. «Jeg skammer mig for Antistes,» utbrøt
hun pludselig. Og la med engang den stive ryg
bakover i puterne og vendte sig mot væggen.
Kanske var det av alt bittert det bitreste, at han
blev frafalden, Wilbelm.
Verena fandt ingen ord. Hun satte sig ved
vinduet, der hvor Wilhelm netop hadde staat. En
stund var alt ganske stille. Og fordi ingen ord
blev talt kom tankerne. Verena hadde om natten
gjort det klart for sig selv, hvorledes hendes liv
pludselig hadde vendt sig. Og nu kom det endnu
klarere og enklere for hende. «Wilhelm har du
mistet — din kjæreste har du mistet, forstaar du
det? Det er ikke noget at tvile paa, ikke noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
