Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 133 —
og hun var meget blek, men han følte dog at
hun mente det alvorlig og oprigtig med det hun sa.
«Tak,» sa han og vendte sig mot døren, og
hodet hang nu atter ned paa brystet. Det trykket
ham dog at ikke alt var godt og rigtig i disse
dage. Paa terskelen vendte han sig endnu engang
og saa paa Verena. Han vilde si noget, som han
hadde vanskelig for at faa frem; han kremtet
først — «Du» — stammet han saa — «i for-
retningen — naar jeg ikke er der —.»
Verena hjalp ham. «Jeg skal se efter i for-
retningen idag.» Da gik han. «Tak,» mumlet
han nok engang, kort og tørt.
Hele denne dag tilbragte Verena atter i bu-
tiken og i bakeriet, hvor hun nu ikke hadde været
paa længe. Oppe hos tanten sat en av leieboerne
fra anden etage, en gammel jomfru, som under-
tiden vaaket hos hende. Netop som Verena om
aftenen tømte pengeskuffen kom de nygifte hjem.
En vogn bragte dem. Det regnet og det var mørkt
i gangen. Saa lukket hun op døren til bakeriet
og holdt et lys høit op, da hun hørte vognen.
Den unge frue stødte netop hastig gatedøren op.
Hun hadde en smuk, hvit kjole paa; det var let
at se, at den var arbeidet av dygtige hænder.
in fin dame hadde ikke behøvet at skamme sig
over den, og den klædte Hildes fine, farveløse
ansigt udmerket. Man maatte bli varm om hjer-
tet naar man saa hende. Med det samme hun fik
øie paa Verena satte hun op et sørgelig ansigt.
«Det regner saa,» sa hun. Det var som om hun
mente: «Det regner ulykke.»
Husets andre beboere hadde ogsaa hørt vognen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
