Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 134 —
komme. Oppe gik der et par dører op og nogen
hoder strakte sig ut over trappen i begge etager.
Nu kom Wilhelm ogsaa ind. Han var ikke
rigtig stø paa benene. «Godaften,» sa han. Saa
vendte han sig til sin kone og sa «kom nu,» og
viste med hodet bortimot trappen, og lo med det
samme og gjorde sig til. Da de saa gik op,
snublet han undertiden, og var tung paa foten.
De som hadde kikket nysgjerrig ut over ge:
lændret, forsvandt før han kom op. De visste
ikke hvordan de skulde rime alting sammen. Med
den ene forlovet han sig, med den anden giftet
han sig, Wilhelm Waser !
Næste morgen gik alt som ellers. Der var bare
kommet et lite, barnagtig menneske ind i huset —
den unge fru Hilde.
«Hvordan er hun?» spurte tanten Verena.
Verena saa ret paa hende med sine ærlige øine.
«Jeg løi hvis jeg ikke sa, at hun mener det
godt.»
Saa vilde tanten ikke vite mere.
Tiden gik, men den syke kone lukket ikke sin
dør op for svigerdatteren. Denne vænnet sig
efterhaanden dertil Hun var ikke en som hadde
en egen vilje eller hadde kraft til at gjøre den
gjældende. Tærtefin og vek var hun av væsen,
tærtefint og vekt tok hun fat paa det nye liv.
Altid først en liten latter, og saa taarer. Mis-
lyktes noget for hende lo hun; saa hun nogen,
som ikke lo med, kom taarerne. I sine tre stuer
greiet hun sig ganske godt, da Friederike bjalp
hende. Men hadde Friederike ikke tid, kunde
Hilde ikke bli færdig. I butiken, hvor Wilhelm
vilde hun skulde begynde like efter bryllupet, gik
vn ———— ri ti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
