- Project Runeberg -  Hverdagshelte /
138

(1914) [MARC] Author: Ernst Zahn Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 138 —

stridende følelser. Mange gange hadde hun ondt
av den unge kone, som allerede i de første uker
av sit egteskap sat forladt i sit hjem. Men hyp-
pigere var hun vred paa hende fordi hun ikke
forstod at holde paa sin mand. Derhos kom der
en stor indre uro over hende, fordi det blev tydelig
at merke at Wilhelm drev det stedse værre og
værre. Det var som om hun bunden maatte se
paa at en druknet. Hun følte evne i sig til at
lede Wilhelm og stive ham op mot hans svakhet.
Hun kjendte hans sunde kjerne og trodde om sig
selv, at hun nok hadde kunnet hjælpe ham over
den forbigaaende slaphet ved at bygge paa hans
arbeidslyst og hans glæde ved forretningens triv-
sel. Og netop fordi hun forstod og gjennemskuet
ham, svidde det i hendes hjerte fordi hun ikke
hadde den mindste del i ham. Og ut av sorgen
over at hun ikke kunde være noget for ham, vok-
ste uvilkaarlig sorgen over at han var gaaet tapt
for hende, og blev ny igjen, og større end den
hadde været. Mindet om aftenen paa vandet, som
var den eneste aften i hendes liv, kom hyppigere
end nogensinde tilbake. Og det var kanske saa
at hun nu hang fastere ved ham end nogensinde,
da hun stod som en næsten fremmed ved siden av
hans vei.

En aften, da solen stod over de grønne høider,
der i vest dannet byens grænser, og kastet sit lys
blødt og rikt over taarne og gesimser, blev den
indre uro og et ubestemt lykkekrav saa mægtig i
Verena, at hun ikke syntes hun kunde holde det
ut paa sin plass ved vinduet i tantens kammers.
Hun la arbeidet fra sig. Den syke sov. Hun
sov nu meget og var blit mager, og svak var hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 16 22:33:32 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hverdag/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free