Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 146 —
saa forstyrret ut. Verena møtte ham ute paa
gangen og saa ham fast ind i ansigtet. «Man
skulde ikke behøve at hente dig paa denne tid av
døgnet,» sa hun. Ingen andre end han kunde
høre det. Men paa ham skjøt blodet op i panden.
Hun saa at han endnu kunde skamme sig.
Ved sin mors seng graat han. Ikke høit, ikke
længe, men med en indbidt graat, saadan som er
eiendommelig for mænd. Allikevel blev Verena
harm. Der stod skrevet vertshus i hans ansigt,
og der lugtet vin av ham. Hun knyttet haanden.
Og saa blev hun ogsaa harm paa hans kone. At
hun ikke kunde holde ham hjemme.
Hele natten gik med til alt det meget de gik
og stelte med. Wilhelm maatte til arbeidet. Til-
støvet av mel og ophidset kom han atter ved lys
dag op i morens leilighet og gik ind til Verena.
Han vilde tale med hende om det forretningsmæs-
sige, som dødsfaldet medførte. De raadslog om
forskjellig. Han saa knarvorren og forvaaket ut.
Ret som det var tok han til hodet og bandet.
«Det er som om panden skal sprænges.»
Verena fik haanlig smale læber. Hun sat et
godt stykke fra ham. Endnu laa tanten i side-
værelset, men hun var der allikevel ikke mere,
og Verena fik en forunderlig følelse av dette, at
hun med ett var alene med fætter Wilhelm. Da
han sa dette om ondt i hodet, saa hun fast paa
ham. Hans ansigt hadde ikke længer sin gamle
friske farve, det var let oppustet, og øinene var
vasne. Verena syntes et øieblik at hun gjerne
kunde gripe fat i ham med begge hænder og
ryste ham: «Hvordan er det du farer med dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
