Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 145 —
Verena gik ind til den døde, fulgte hun efter
hende.
«Det er ikke noget for dig,» indvendte Verena.
Men Hilde skjøv hende foran sig og fulgte efter.
Saa lot hun hende ha sin vilje.
Saaledes gik det til at Hilde fik se den i døden
som aldrig hadde villet kjende hende i livet Halv
nysgjerrig, halv ængstelig stod hun ved hendes
seng og saa paa hende. Kanske blev hun i
denne stund klar over den store motsætning der
var mellem hende selv, den skrøpelige lille ting,
og hun som laa der i sengen med skarpe, spidse
træk, streng mund og en av sorger overskyet
pande. Det var som om tante Katharina bad.
Hun laa med armene overkors. Og den tanke
trængte sig uvilkaarlig ind paa Hilde, at hun
maatte ha seet saaledes ut i kirken som hun gjorde
her, og det var atter saa forunderlig. Wilhelms
mor holdt ingen rosenkrans mellem fingrene. Hun
traadte prunkløs frem for sin Gud. Der var ved
hendes fromhet noget nøkent, haardt og fattig,
som forbauset den unge kone, der kun kjendte sin
egen kirkes pragt og lydelige og ivrige paakal-
delser.
Verena gik fra og til. Friederike kom, brast
igraat da hun hørte hvad det var, og hjalp saa
til med alt, mens hun hele tiden gik og graat for
sig selv, som gamle kvinder pleier. Hilde var
gaat hen til døren igjen, og blev hjælpeløs staa-
ende og se paa hvordan de andre stelte. «Men
nu maa du gaa og lægge dig,» sa Verena i en
avgjørende tone. Og saa snek hun sig da ind
paa sit kammer.
Snart efter kom Wilhelm med svenden. Han
10 — Hverdagshelte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
