Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 153 —
fru Zerahn kom, hadde hun selv presten med.
Hun optraadte gjerne som den fromme dame.
Hun kom hastig ind i værelset til datteren,
paafaldende klædt som sædvanlig. Kjolen slæpte
efter hende, men da hun kastet hatten av, og det
deilige hvite haar fik virke frit, saa hun næsten
fornem ut. Presten var en høi, sterk mand i sort,
lang frakke, bredskuldret, med vakkert. kraftig
bygget ansigt og høi pande. Hans træk var faste
og strenge; under øinene hang huden i poser;
hen mot næseroten og fra mundvikerne og ned mot
haken gik .der furer saa dype som om de var
skaaret med kniv. Han hilste paa Wilhelm og
lægen med et taust haandtryk og en viss tilbake-
holdenhet. Fru Zerahn ilte med støiende med-
følelse hen til sin datter.
Værelset som indeholdt de to senge, et rundt
bord, skap, vaskeservant og nogle stoler, var nu
saa fyldt, at de ganske gik paa hinanden de som
var derinde, og Verena som syntes hun var over-
flødig, vilde fjerne sig, men endnu før hun var
kommet til døren, hørte hun Hildes angstfulde:
«Du gaar vel ikke?» Og saa blev hun.
Wilhelm var urolig. Han kunde aldrig taale
at se andre hadde det ondt, og paa sin maate hang
han ved Hilde. Han satte sig og reiste sig og
satte sig igjen. Da Hilde saa hans angst, fik hun
selv en smule mot. Hun bad ham gaa, og gjentok
sin bøn saalænge indtil han gik. Men derute løp
han fra stue til stue, og uavbrutt lyttet han ved
sin kones dør.
Imidlertid var presten gaat hen til Hildes seng,
han knælte ned foran den og talte sagte med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
