Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 167 —
Verena stod fri og rank med et venlig drag i
ansigtet. Hun var sig bevisst at hun mestret
ham.
«I turnforeningen blir jeg,» brummet han i en
smaalig krænket tone. «Den har jeg staat i siden
jeg blev konfirmert.»
Hun var klok og visste, at hun ikke maatte
spænde buen for stramt.
«Engang om uken,» så hun. «Det som er
godt for dig, under jeg dig gjerne.»
Efterhaanden syntes det at gaa op for ham at
en ubehagelig sak begyndte at jevne sig. Hun
vilde bli da, Verena! Det var jo deilig at det
atter ordnet sig. Hans ansigt lysnet langsomt.
Han slog ind i en spøkefuld tone. «Jaja, saa
gjør vi det saa!» Men i det samme merket han
at spøk ikke passet. Verena saa alvorlig ut.
Han gik længere ind i stuen, og rakte forlegen
haanden ut Hun tok den og holdt den fast.
«Ja, la os saa gjøre vort bedste, saa ingen av 08
faar noget at angre paa.»
Han vred sig under hendes blik og hendes ord.
«Jaja,» mumlet han med en hast som viste at
det var ham ubehagelig at ydmyge sig. «La os
saa faa det i orden snart,» så han.
«Ja vente kan vi ikke,» indrømmet hun. «Jeg
skal gaa til Antistes om det idag.»
Om eftermiddagen stod hun paa hans kontor,
og hadde lille Balthasar med sig. Han holdt sig
i hendes skjørt, mens hun fortalte hvad der
bragte hende dit. Stuen var lav under taket;
skinnende ren, med gamle panelinger og fyldt med
gamle møbler. Det var en herskabelig stue, som
passet til den gamle prest. Han sat ved sit bord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
