Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 8 - 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENE
meget hadde hun holdt ut; hvorfor ikke ogsaa
resten. Fordi han trængte hende. Trængte hende
bitterlig.
9
Verena Stadler maatte tale med to den næste
dag.
Hun saa med ett forunderlig meget ældre ut.
Det hadde aldrig været saa iøinefaldende som
idag at baade den slanke, bøielige skikkelse og
ansigtet var avmagret. Det saa næsten ogsaa ut
som om hun var vokset. Panden var ikke længer
glat; der var alle slags streker at se, og ved
munden og den tilspidsede hake var der kommet
noget haardt.
Først talte hun med Wilhelm. Allerede straks
om morgenen, mens hun holdt paa at rydde i
stuen og han kom ind i sine melhvite arbeids-
klær — skjorte, bukser og forklæ. «Du spurte
om jeg vilde gifte mig med dig, igaar,» begyndte
hun.
Han blev overrasket, kom slarkende endnu et
par skridt længer ind i sine uttraadte tøfler, og
stod saa stille. «Jeg mener det ogsaa alvorlig,»
sa han trægt.
«Jeg gaar ind paa det,» sa hun høit og klart.
«Paa én betingelse gaar jeg ind paa det.»
«Nu?» sa han i en spørgende tone, fremdeles
med et visst ubehag i sit væsen.
«Du maa melde dig ut av foreningerne.»
Hans duknakkede skikkelse bøiet sig endnu mere
fremover. Trodsen kom op i ham. Han blev
staaende længe før han svarte.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
