Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes Huber-Dres kom til ære - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 230 —
alvoret og bryter kun igjennem naar den gamle
engang har tid til at staa ledig og besinde sig
paa sig selv. Og det er det forunderlige ved
ham at freden i hans ansigt ikke kommer uten-
fra og ikke er avhængig av himmelens sol og
skyer, men han henter den fra en dyp brønd i
sit eget indre. Denne brønd tørret ikke ut den-
gang Agatha, hans kone, døde fra ham, og han
selv beredte hende den sidsle bolig i den brune
Wiggenjord; ja de som vilde læse dumhet i hans
ansigt, de kunde nok ha fundet ny grund for sin
tro, for hans uttryk var lite forandret i denne
stund. Der gik kanske en trækning over ansigtet
nu og da, ja, det hændte kanske ogsaa at han
strøk sig over øinene med den muldede haand,
mens han stog og beredte graven; men det som
dengang var anderledes ved ham end ellers, det
kunde bare det skarpe øie opdage, ti det laa i
den maate hvorpaa han arbeidet. Omhyggelig
maalte han graven; omhyggelig steg han ned i
den igjen efter at den var opkastet, og jevnet
litt hist og litt her, for at ikke noget senere
skulde trille ned, men alt maatte faa bli godt og
stille i det lille avlange hus. Hver bevægelse
sa dette: Ja godt maa du ha det, min egen gamle
Agatha! Og hvem vet om han ikke ogsaa føiet
til: «Hvorfor graate? Hvorfor klage? Det varer
jo bare et par aar, saa lægger de ogsaa dig
ned her i Wiggenjorden, der hun nu skal faa
strække sig tilhvile, min gamle Agatha!
Nei, fredsbrønden til gamle Huber-Andres tørret
ikke ut dengang».
Ikke dengang, og ikke senere heller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
