Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes Huber-Dres kom til ære - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 231 —
For skjæbnen gav ham mangt et støt ogsaa
senere.
Som da Johan, hans eneste søn, kom under
toget inde i tunnelen, og de førte sønnekonen
hans ind i det sotede hus; den stakkars kone som
gik med sit andet barn. Johan hadde bare ligget
fire dage paa kirkegaarden, da de bar hende og
den nyfødte efter ham dit. Da blev Dres alene
med Johans ældste, den lille Martha. Men Andres
bevarte fremdeles sin indre stilhet, ja han be-
varte den endog paa den dag da fjeldet kom. Og
da skjalv dog alt og alle i Wiggen; ikke bare
husene.
Det hadde regnet længe. Da kommer der altid
stenras. Med ét braket det løs over Wiggen som
torden naar lyn slaar ned, og ret imot tunnel-
barakkerne kom skredet; først en tre fire vældige
sten med dumpe dunk, saa en masse mindre, hop-
pende, splittrende, knallende.
«Jesus Andres!» ropte de i Wiggen.
Andres og Martha hadde ogsaa maattet ta benene
med sig for at komme ind i tunnelen, der de
var sikre. Men de svære stener for ret ind i
de ubebodde huse, slog murene ind saa støv-
skyerne stod høie, og maset raatne bjelker og
spaantak til pulver. I Dres hus sprang der bare
en liten sten ind av vinduet; det var allikevel som
om den vilde sige: Pas dig, du ogsaa! Og dog
flyttet den gamle mand ind igjen, rolig som om
intet var skeet. Wiggenerne för løs paa ham;
den ene grov, den anden spodsk, den tredje med-
lidende: «Du vil da ikke bli boende her, hvor
du ikke er sikker for livet?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
