Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes Huber-Dres kom til ære - 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 236 —
sin sorte bænk foran døren. Han hadde sin blaa
busserul paa og røkte sin pipe. Ved siden av
ham sat Martha slank og let med sit strikketøi.
Og de deroppe i solen saa paa dette par nede i den
mørke krok og følte sin store overlegenhet. Her
gik de i høiden, og solen skinte over dem. Hvor
meget bedre hadde de det ikke end disse to som
sat nede i det sotede hul, like opunder det farlige
fjeld. Og de trak paa skuldrene av disse men-
nesker som vilde bli boende her i dette røk-
hullet; ingen av dem visste jo hvor sikkert det
skulde være om aftenen, og hvilken hjemsøkelse
der skulde komme over deres skjønne dal. Og
mer end én kom da med de stygge ord, som nu
var blit saa almindelig i Wiggen. «Aa hvor
dum Andres er.»
Og Martha fik netop denne eftermiddag øinene
opladt for hvorledes de boede.
«Bedstefar, ser du hvor de glor paa 08? Nu
gjorde de vel nar av os igjen, fordi vi sitter her
i mørke.»
Dres sat foroverbøiet, saaledes som han likte at
sitte, og svarte ikke straks. Han fandt altid
langsomt ordene. Det var som om man kunde
høre hans tanker komme gaaende, førend de blev til
ord.
«Mener du det?» sa han endelig. «Gjør de
nar av os fordi vi har det mørkt her, mens de
har det lyst deroppe? Jeg tror nu det er bedre
at se fra mørket ut i lyset end omvendt.»
Det var som om det først nu da han selv sa
dette, gik op for ham, hvor deilig det var at se
ut over dalen, og han løftet haanden, der var
sotet som alt her i tunnelen, og pekte utover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
