Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes Huber-Dres kom til ære - 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 237 —
«Se,» sa han, «hvor Schyn stikker av fra
himmelen. Akkurat som om den var uthugget.
Og Gritskogen saa mørk — og Snestokken saa
hvit. — Det er som dag og nat.»
Martha aapnet sine lysebrune øine endnu mer,
og bedstefarens tilfredshet smittet ogsaa hende.
Ja han hadde ret; det var deilig at se over i
saa meget lys. Man glemte hvor man var.
Saa blev de da sittende ganske stille og nød
hviletiden, indtil Dres maatte tilbake til sin tunnel-
post og Martha gik ind. Derefter fik de ikke
mere tid til at tænke over om det var mørkt
hos dem og lyst andetsteds. Men at følnen øket
paa, det merket Dres paa røken som i stedse
tættere masser væltet ut av tunnelen. Da dagens
arbeide var slut og han kom hjem, saa han at
Martha hadde sat hans fattige aftepsmaaltid paa
bænken foran huset; og da hun saa ham nærme
sig, kom hun ut i døren og sa: «I maa spise
ute, bedstefar. Det er som i en bakerovn her-
inde, slik trykker føhnen.»
Og da først blev de atter opmerksom paa
himmelen; at den endnu hadde den samme vid-
underlige, mættede blaa farve som om formid-
dagen, aldeles ubrutt av nogen sky, at det var
som om den var sunket længer ned paa de to
rækker huser og hytter som trak sig op over
den trange Wiggendal; og det saa ogsaa ut som
om fjeldene var rykket saa meget nærmere sam-
men at landsbyen maatte kvæles under deres
vegt.
Skogen i høiden bøiet sig under en usynlig og
næsten uhørlig magt. Men omkring enkelte frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
