Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes Huber-Dres kom til ære - 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 240 —
og stykker; den kastet de luende pjalter ut i den
maanehvite nat. Kastet dem høit op i luften,
hen over takene, langt bort, saa de kom igjen
oppe i dalen, høit oppe i husrækken, og saa til
siden, op i fjeldskraaningerne, ind i skogen; ofte
sank en ildpil likesom magtesløs ned mellem de
mørke, stormpiskede graner. Men hist skjøt Iuen
op, og der, og der, snart i en hytte, snart i en
laave, og nu aat det almægtige røde sig frem
gjennem kirketaarnets mørke spaantak. Da naadde
der helt til tunnelen som et ekko av et fler-
stemmig skrik; da kunde endog Dres og Martha
deroppe paa bakken høre, hvorledes Wiggenerne
skrek ut i fortvilelse, da branden kom til deres
kirke.
De to stod deroppe, og føhnen drev sit spil
med deres haar. Marthas løste den, saa det
flagret, men hen over den gamles hode för den
som over let støvende sne. De stod begge med
hoderne langt fremstrakte; Martha slank og
skjælvende; den gamle bred og plump. Armene
slang som paa en der ikke vet, hvor han skal
gripe fat. Men netop hos ham foregik der snart
en forandring. Saasnart den første lammende
skræk var overvunden, holdt han op at la armene
slænge, hele skikkelsen syntes at spændes, muskel
for muskel, og i det godslige ansigt kom der et
uttryk av beslutsomhet. Han blev ikke staaende
længe og se paa. Han knyttet halstørklæet
fastere og sprang i tunge, klodsede sprang ned-
over fjeldet. «Vi maa hjælpe!» ropte han til
Martha. «Vi maa hjælpe= det vi kan.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
