Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Xf i kendte ham i hine barske Tider, da vi fandt os
i, at vor egen Haand var det eneste, der be-
skyttede vore Liv og vor Formue. Ingen af os,
tror jeg, har nogen Formue nu, og jeg hører, at
mange letsindigt har sat deres Liv overstyr; men jeg
er sikker paa, at de ’faa, som er i Live, endnu ikke
er saa svagsynede, at de i deres Avisers taagede
Agtværdighed overser Efterretningerne om forskel-
lige Opstande blandt de Indfødte paa Stillehavets
Øer. Solskin straaler mellem de korte Avisnotitsers
Linier — Solskin og Havets Funklen. Et underligt
Navn vækker Minder; de trykte Ord dufter svagt
af Nutidens røgfyldte Atmosfære, men med en fin
og gennemtrængende Vellugt som af Landbriser,
der lufter gennem svundne Nætters Stjærneskær; et
Signalbaal straaler som en Juvel paa et skummelt
Fjælds høje Aas; store Træer, uhyre Skoves frem-
skudte Forposter, staar aarvaagne og stille over
slumrende Strækninger aabent Vand; en hvid Bræn-
dingslinie tordner mod en øde Strand, det lave Vand
skummer over Revene; og grønne Holme ligger ad-
spredte i Middagens Stilhed paa den blanke Hav-
flade som en Haandfuld Smaragder paa et Staalskjold.
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
