Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tage bag Træstammernes mørke Søjlegange; Skik-
kelser gik frem og tilbage, snart saas de tydeligt,
snart forsvandt de; Røgen fra Baal hævede sig lodret
op over de blomstrende Buskes Masser; Bambus-
hegn skinnede og strakte sig i brudte Linier mellem
Markerne. Et pludseligt Raab inde fra Kysten lød
klagende i Afstanden, brød paa een Gang af og
tav. som om det kvaltes i det nedvæltende Solskin;
et Vindpust foer som et Glimt af Mørke henover
det glatte Vand, strejfede vore Ansigter og glemtes.
Intet rørte sig. Solen luede ned over en skyggeløs
Dal fuld af Farver og Stilhed.
Saadan var den Scene, paa hvilken han spankede
frem, pragtfuldt klædt til sin Rolle, med uforlignelig
Værdighed, gjort betydelig af den Ævne, han havde,
til at vække en meningsløs Forventning om, at noget
heroisk stod i Begreb med at finde Sted — en
Handling eller et Udbrud af Sang — i det vidunder-
lige Solskins Dirren. Han var sirlig og generende,
thi man kunde ikke forestille sig, hvilket Dyb af
gyselig Tomhed en saa omhyggelig udarbejdet Facade
kunde være værdig til at skjule. Han bar ikke
Maske — der var altfor meget Liv i ham, og en
Maske er kun en livløs Genstand; men han frem-
stillede sig i alt væsentligt som Skuespiller, som et
i en ubehagelig Grad forklædt Menneske. Hans
ubetydeligste Handlinger var forberedte og uventede,
hans Taler gravitetiske, hans Sætninger varslende
som Vink og indviklede som Arabesker. Han blev
behandlet med en højtidelig Ærefrygt, som i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
