Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dende Stjærne. Ganske tæt bagved ham stod en
tavs gammel Fyr i en rigt broderet sort Trøje; han
var den eneste af alle Malajerne rundt om, som ikke
med Blikket fulgte den bydende Haandbevægelse.
Han løftede ikke en Gang Øjenlaagene. Han bøjede
sit Hoved bagved sin Herre, og uden at røre sig
bar han paa sin højre Skulder et langt Sværd i
Sølvskede med Fæstet opad. Han var der i Em-
beds Medfør, men uden Nysgærrighed, og syntes
at være træt, ikke af Alderdom, men af Besiddelsen
af en byrdefuld Livshemmelighed. Karain var svær-
lemmet og stolt, havde en værdig Holdning og
aandede roligt. Det var vort første Besøg, og vi
saa os nysgærrigt om.
Bugten lignede en bundløs Afgrund af straa-
lende Lys. Den kredsrunde Vandflade genspejlede
en lysende Himmel, og Kysterne, som omgav den,
saa ud som en uigennemsigtig Ring af Jord, der
svømmede i en gennemsigtig blaa Tomhed. Bjær-
gene, violette og øde, stod tungt imod Himlens
Baggrund. Deres Toppe syntes at falme hen i en
farvespillende Dirren, som om der opsteg Damp fra
dem; deres stejle Sider var stribede af grønklædte,
snævre Kløfter; ved deres Fod laa Rismarker, Pi-
sanghaver, gule Sandstrækninger. En Bjærgbæk
slyngede sig af Sted og saa ud som en tilfældig
tabt Traad. Grupper af Frugttræer viste, hvor
Landsbyerne laa; slanke Palmer stak deres nikkende
Hoveder sammen over de lave Huse; Tage af tør-
rede Palmeblade skinnede i lang Afstand som Guld-
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
