Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tft/Ten det var om Natten, at han talte uforbehol-
dent og glemte sin Scenes Krav. Om Dagen var
der Sager, som skulde drøftes officielt. I Begyn-
delsen stod hans egen Pragt mellem ham og mig,
og ligeledes min tarvelige Mistanke og det scene-
lignende Landskab, der gjorde Indgreb i vore Livs
Virkelighed ved sin fantastiske Ubevægelighed i
Omrids og Farver. Hans Følgesvende flokkedes
om ham; over hans Hoved dannede deres Spyds
brede Blade en pigget Glorie af Jærnspidser, og de
afsondrede ham fra Menneskeheden med Silkestof-
fers Glans, Vaabens Blinken og ivrige Stemmers
anspændte og ærbødige Summen. Før Solnedgang
plejede han at tage ceremoniel Afsked og ro bort,
siddende under en rød Paraply og eskorteret af en
Snes Baade. Alle Aarerne blinkede og ramte Van-
det paa samme Tid med et mægtigt Plask, der
gav stærk Genlyd fra Bjærgenes monumentale Amfi-
theater. En bred Strøm af blændende hvidt Skum
dannede sig i Flotillens Kølvand. Kanoerne saa
helt sorte ud imod Vandets hvide Fraaden; turban-
klædte Hoveder svajede frem og tilbage; en Mængde
Arme i rødt og gult hævede sig og sank som med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
