Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buskads til venstre for hende . . . . Matara var
rede . . . . jeg raabte højt: »Kom tilbage!«
Hun sprang op; Skrinet faldt til Jorden; Per-
lerne trillede for hendes Fødder. Den store Hol-
lænder ved hendes Side rullede truende med Øjnene
i det stille Solskin. Jeg lagde Bøssen til Kinden.
Jeg knælede, og jeg var fast — fastere end Træerne,
Klipperne, Bjærgene. Men foran det rolige, lange
Bøsseløb svajede Markerne, Huset, Jorden, Himlen
frem og tilbage som Skygger i en Skov en Blæst-
vejrsdag.
Matara foer ud fra Krattet; foran ham hvirvlede
sønderrevne Blomsters Blade højt i Vejret som drevne
af en Storm. Jeg hørte hende udstøde et Skrig;
jeg saa hende springe med udstrakte Arme frem
foran den hvide Mand. Hun var en Kvinde fra mit
Land og af ædelt Blod. Saadan er de! Jeg hørte
hende skrige af Rædsel og Frygt — og alt stod
stille! Markerne, Huset, Jorden, Himlen stod stille
— men Matara sprang løs paa hende med løftet
Arm. Jeg trykkede paa Aftrækkeren, saa et Glimt,
men hørte intet; Røgen rullede tilbage i mit An-
sigt, og da saa jeg Matara styrte forover og blive
liggende med udstrakte Arme ved hendes Fødder.
Ha! Et sikkert Skud! Solskinnet, som faldt paa
min Ryg, var koldere end rindende Vand. Et sik-
kert Skud! Jeg kastede Bøssen efter. De to blev
staaende ved den døde Mand, som om en Trolddom
havde forhekset dem. Jeg raabte til hende: »Lev
Conrad: Hvileløse Historier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
