Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
glemt? Var det muligt? Allerede glemt — efter
saa mange Aar — saa mange Aars Omflakken,
Kammeratskab, Møje, kærlige Ord! Allerede glemt!
. . . . Jeg rev mig løs fra de Hænder, som holdt
mig, og gik min Vej uden et Ord . . . . De lod
mig gaa.
Jeg var træt. Sov jeg? Jeg véd det ikke.
Jeg husker, at jeg gik paa en bred Vej en stjærne-
klar Nat; og det fremmede Land syntes mig saa
stort, Rismarkerne saa udstrakte, at da jeg saa mig
om, løb det rundt for mig af Frygt for det uhyre
Rum. Saa fik jeg Øje paa en Skov. Det straa-
lende Stjærneskær knugede mig. Jeg drejede af
fra Vejen og gik ind i Skoven, som var meget skum-
mel og meget sørgelig.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
