Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rank, med den ene Fod paa Falderebet og den ene
Haand paa sin Kris, i en krigerisk Stilling; befriet
for Frygten for det ydre Mørke holdt han sit Hoved
højt og lod et roligt Blik glide henover sit erobrede
Fodfæste paa Jorden. Baadene langt borte istem-
mede det hilsende Skrig; et mægtigt Raab rungede
over Vandet; Bjærgene gav Genlyd og syntes at
kaste Ordene med deres Paakaldelse af langt Liv
og Sejre tilbage til ham.
Han steg ned i en Kano, og saa snart han var
klar af Skibssiden, gav vi ham tre Hurraer. De
klang mat og regelmæssigt efter hans trofaste Under-
saatters vilde Larm, men vi kunde ikke præstere
dem bedre. Han rejste sig op i Baaden, hævede
begge sine Arme og pegede derefter paa det ufejl-
barlige Tryllemiddel. Vi raabte atter Hurra; og
Malajerne i Baadene stirrede — i høj Grad forbløf-
fede og imponerede. Jeg gad vide, hvad de tænkte;
og hvad han tænkte; . . . og hvad Læseren tænker?
Langsomt varpede vi ud. Vi saa ham lande
og følge os med Øjnene fra Stranden. En Skik-
kelse nærmede sig ham, ydmygt men aabenlyst —
aldeles ikke som en Genganger, der har noget at
beklage sig over. Vi kunde se andre Mænd komme
løbende henimod ham. Maaske han var bleven
savnet? I ethvert Tilfælde var der et stort Røre.
En Skare dannede sig hurtigt tæt ved ham, og han
vandrede langs Stranden, fulgt af et voksende Følge,
og holdt sig næsten paa Højde med Skonnerten.
Med vore Kikkerter kunde vi se det blaa Baand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
