Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Idioterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i det Fjærne, ligesom en Flod af Støv, der snoede
sig ud fra Bakkerne paa sin Vej til Havet.
»Der er han,« sagde Kusken igen.
I det lange Græs ved Vejkanten gled et Ansigt
forbi Vogndøren i Højde med Hjulene, mens vi
langsomt kørte forbi. Det sløve Ansigt var rødt,
og det kuglerunde Hoved med det tætklippede
Haar syntes at ligge alene med Hagen i Støvet.
Kroppen var skjult i Buskene, der groede tæt langs
Bunden af den dybe Grøft.
Det var en Drengs Ansigt. At dømme efter
Størrelsen kunde han vel være seksten Aar —
maaske mere, maaske mindre. Saadanne Skabninger
glemmes af Tiden og lever uberørte af Aarene,
indtil Døden opsamler dem i sit medlidende Skød
— den trofaste Død, som aldrig, hvor travlt den
end har, glemmer de ringeste af sine Børn.
»Naa! Der er een til,« sagde Manden med en
vis Tilfredsstillelse i Tonen, som om han havde
faaet Øje paa noget, han havde ventet.
Der var een til. Denne stod næsten midt pah
Vejen i det glødende Solskin for Enden af sin
egen korte Skygge. Og han stod med Hænderne
stukne ind i Ærmerne paa sin lange Frakke og
Hovedet sunket ned mellem Skuldrene, helt sam-
menkrøben i den nedstrømmende Hede. I Afstand
saa han ud som en, der lider af stærk Kulde.
»De er Tvillinger,« forklarede Kusken.
Idioten sjokkede to Skridt af Vejen og saa paa
os over Skulderen, da vi rullede forbi ham. Blik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
