Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Idioterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ket var stirrende og blindt, ligesom et tryllebundet
Blik; men han vendte sig ikke for at se efter os.
Rimeligvis gled Synsbilledet forbi hans Øjne uden
at efterlade noget Indtryk paa denne Skabnings
vanskabte Hjærne. Da vi var komne op paa Bak-
ken, saa jeg tilbage over Kaleschen. Han stod
paa Vejen, paa samme Sted, hvor vi var komne
forbi ham.
Kusken klavrede op paa sin Plads, smækkede
med Tungen, og vi kørte ned ad Bakken. Af og
til peb Bræmsen skrækkeligt. Da vi havde naaet
Bakkens Fod, slap han den støjende Indretning,
vendte sig halvt om paa Bukken og sagde:
»Vi faar nok efterhaanden flere af dem at se.«
»Flere Idioter? Hvor mange er der da af dem?«
spurgte jeg.
»Der er fire — de er Børn af en Landmand
her i Nærheden af Ploumar . . . . Forældrene er
døde nu,« tilføjede han efter et Ophold. »Bedste-
moderen bor paa Gaarden. Om Dagen driver de
om her paa Landevejen, og naar det bliver mørkt,
kommer de hjem sammen med Kvæget . . . . Det
er en god Gaard.«
Vi saa de to andre — en Dreng og en Pige,
efter hvad Kusken sagde. De var klædte aldeles
ens, i formløse Kjorteler med skørtelignende Skøder.
Den ufuldkomne Sjæl, som levede i dem, fik disse
Væsener til at hyle ad os fra Toppen af Bakken,
hvor de laa imellem Tornbladbuskenes høje Stængler.
Deres tætklippede sorte Hoveder stak frem fra den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
