Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Idioterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tænkte han Tingen. Der var tre. Tre! Allesammen
ens! Hvorfor? Den Slags Ting hændte ikke alle
og enhver — hændte overhovedet ingen, som han
nogensinde havde hørt om. Een — det kunde
endda gaa an. Men tre! Alle tre. Unyttige for
bestandig; skulde fødes, saa længe han levede, og
. . . . Hvad vilde der blive af Ejendommen, naar
han døde? Der maatte gøres noget. Han vilde
ofre sine Overbevisninger. En Dag sagde han til
sin Kone:
»Prøv, hvad din Gud vil gøre for os. Betal
for nogle Messer.«
Suzanne omfavnede sin Mand. Han stod ubøje-
lig, gjorde saa omkring paa Hælen og gik ud. Men
da senere en sort Præstekjole formørkede hans
Dør, gjorde han ingen Indvendinger; han bød end-
ogsaa selv Præsten et Glas Most. Han lyttede
ydmygt til hans Ord, gik til Messe mellem de to
Kvinder, og opfyldte ved Paaske, hvad Præsten
kaldte »hans religiøse Pligter«. Den Morgen følte
han sig til Mode som et Menneske, der har solgt
sin Sjæl. Om Eftermiddagen sloges han rasende
med en gammel Ven og Nabo, der havde ladet en
Bemærkning falde om, at Præsterne havde vundet
Sejr og nu skulde til at æde Præsteæderen. Han
kom hjem forpjusket og blødende, og da han til-
fældigvis fik sine Børn at se (som Regel blev der
sørget for, at de var af Vejen), svor og bandede
han i usammenhængende Ord og slog i Bordet.
Suzanne græd. Madame Levaille sad rolig og ube-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
