Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Idioterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vægelig. Hun forsikrede sin Datter, at det »nok
vilde gaa over«; hvorefter hun tog sin tykke Paraply
og skyndte sig af Sted for at have Opsyn med en
Skonnert, som skulde indtage en Ladning Granit
fra hendes Stenbrud.
Et Aars Tid efter blev Pigen født. En Pige.
Jean-Pierre var i Marken, da han hørte det, og blev
saa forbløffet over Nyheden, at han satte sig paa
Stengærdet, og blev siddende dér til om Aftenen i
Stedet for at gaa hjem, som han indtrængende blev
opfordret til at gøre. En Pige! Han følte sig halv-
vejs snydt. Da han imidlertid kom hjem, var han
nogenlunde forsonet med Skæbnen. Man kunde
gifte hende med en flink Fyr — ikke en Døgenigt,
men en Fyr med nogen Forstand og et Par gode
Arme. Desuden, tænkte han, den næste bliver nok
en Dreng. Og dem vil der naturligvis ikke være
noget i Vejen med. Hans nye Tillidsfuldhed kendte
ikke til Tvivl. Ulykkens Magt var brudt. Han talte
muntert til sin Hustru. Hun var ogsaa forhaabnings-
fuld. Tre Præster kom til Daaben, og Madame
Levaille var Gudmoder.
Det Barn viste sig ogsaa at være Idiot.
Fra den Dag af kunde man paa Markedsdage
se Jean-Pierre købslaa gnaven, kivagtig og begærlig;
derefter drikke sig fuld med tavs Iver; og tilsidst
køre hjem i Tusmørket i en Fart, som kørte han
til Bryllup, men med et Ansigt, der var trist nok
til en Begravelse. Undertiden forlangte han bestemt,
at hans Kone skulde gøre ham Selskab, og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
