Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Idioterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kørte de af Sted tidligt om Morgenen og skumpledes
Side om Side paa det snævre Sæde ovenover Grisen,
som laa hjælpeløs og med bundne Ben og gryntede
et melankolsk Suk for hvert Bump i Hjulsporet.
Morgenkørslerne gik for sig i Tavshed; men naar
de om Aftenen var paa Hjemvejen, var Jean-Pierre
fuld, mumlede ondskabsfuldt og brummede over
det forbandede Fruentimmer, som ikke kunde faa
Børn, der var ligesom andre Folks. Suzanne, som
holdt sig fast paa Grund af Vognens usikre Svajen,
lod, som om hun ikke hørte det.
En Gang, da de kørte gennem Ploumar, fik en
eller anden uforklarlig og drukken Indskydelse ham
til pludselig at holde udenfor Kirken. Maanen sejlede
mellem lette, hvide Skyer. Gravstenene lyste blegt
under de mønstrede Skygger af Kirkegaardens Træer.
Selv Hundene i Landsbyen sov. Kun Nattergalene
var vaagne og sang deres bævende Sange over de
tavse Grave. Jean-Pierre sagde med tykt Mæle til
sin Hustru:
»Hvad tror du, der er derinde?«
Han pegede med Pisken over mod Taarnet,
hvis store Uhrskive højt oppe i Maaneskinnet saa
ud som et blegt Ansigt uden Øjne. Saa krøb han
forsigtigt ned af Vognen, men faldt straks ved Siden
af Hjulet. Han kom paa Benene igen og kravlede
langsomt op ad de faa Trin til Kirkegaardens Jærn-
port. Han satte Ansigtet til Gitterstængerne og
raabte utydeligt:
»Halløj derinde! Kom ud!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
