Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Idioterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Suzanne, som var gennemblødt og tilsølet, stir-
rede frem for sig gennem hele Værelset henimod
Mændene i den anden Ende. Hendes Moder
spurgte:
»Hvad er der hændt? Gud fri os fra Ulykke.«
Suzanne bevægede Læberne. Men der kom
ingen Lyd over dem. Madame Levaille gik hen til
sin Datter, greb hende i Armen og saa hende ind
i Ansigtet.
»For Guds Skyld,« sagde hun med rystende
Stemme, »hvad er der i Vejen? Du har jo rullet
dig i Snavset . . . . Hvorfor er du kommen ? . . •
Hvor er Jean?«
Alle Mændene havde rejst sig og kom lang-
somt nærmere, gloende med sløv Overraskelse.
Madame Levaille trak med et Ryk sin Datter bort
fra Døren, drejede hende om og satte hende paa
en Stol ved Væggen. . Saa vendte hun sig bistert
til Mændene:
»Nu kan det være nok! I gaar — I andre!
Jeg lukker.«
En af dem saa ned paa Suzanne, der sad sam-
mensunken paa Stolen, og bemærkede:
»Hun er — man kunde næsten sige — halvdød.«
Madame Levaille rev Døren op.
»Herud! Marsch!« raabte hun, rystende og
nervøs.
Med en stupid Latter slentrede de ud i Mørket.
Saa snart de var komne udenfor, brød de to El-
skere ud i høje Raab. De andre søgte at berolige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
