Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Idioterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem, og alle talte i Munden paa hinanden. Støjen
fjærnede sig op ad Stien, mens Mændene dinglede
af Sted i en tæt Flok, under et fjottet indbyrdes
Skænderi.
»Tal, Suzanne. Hvad er det? Tal!« bønfaldt
Madame Levaille, saa snart Døren var lukket.
Suzanne stirrede paa Bordet og udtalte nogle
uforstaaelige Ord. Den gamle Kone slog Hænderne
sammen over Hovedet, lod dem atter synke og
stod og saa paa sin Datter med fortvivlede Øjne.
Hendes Mand havde i de sidste Aar før sin Død
været »underlig i Hovedet«, og hun begyndte nu
at nære en Mistanke om, at hendes Datter var
gaaet fra Forstanden. Indtrængende spurgte hun:
»Véd Jean, hvor du er? Hvor er Jean?«
Med Besvær fik Suzanne frem:
»Han véd . . . . han er død.«
»Hvad?« udbrød den gamle Kone. Hun traadte
tæt hen til sin Datter, stirrede paa hende og gentog
tre Gange:
»Hvad er det, du siger? Hvad er det, du siger?
Hvad er det, du siger?«
Med tørre Øjne og et forstenet Udtryk sad
Suzanne foran Madame Levaille, som betragtede
hende, mens hun følte en stærk Fornemmelte af
uforklarlig Rædsel krybe frem gennem Stilheden i
Huset. Hun havde næppe forstaaet Nyheden, und-
tagen for saa vidt, som det stod hende klart, at hun
i eet eneste Øjeblik var bleven stillet Ansigt til
Ansigt med noget uventet og afsluttende. Det faldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
