Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Idioterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skabeligt. »Jeg véd jo ikke en Gang, om du taler
Sandhed! Du er et frygteligt Menneske. De finder
dig allevegne. Du kan blive her — eller gaa. Der
er ikke Plads for dig i denne Verden!«
Skønt rede til at forlade Huset flakkede hun
dog paa Maa og Faa om i Værelset, satte Flaskerne
op paa Hylden og søgte med skælvende Hænder
at sætte Laagene paa Papæsker. Hver Gang det
virkelige Indhold af, hvad hun havde hørt, for et
Sekund dukkede frem fra hendes Tankers Virvar,
fik hun en Følelse af, at der var eksploderet noget
i hendes Hjærne, desværre uden at sprænge hendes
Hoved i Stumper og Stykker — hvilket vilde have
været en Lettelse. Hun pustede Lysene ud eet
for eet uden at vide af det og blev frygteligt for-
skrækket over Mørket. Hun sank ned paa en Bænk
og begyndte at klynke. Efter en Stunds Forløb
tav hun, og sad og lyttede til sin Datters Aande-
dræt; hun kunde næppe se hende, som hun sad
derhenne, stille og rank, og uden at give noget an-
det Livstegn fra sig. Madame Levaille ældedes
hurtigt i de Minutter. Hun talte i en usikker Tone,
afbrudt af Tænderklapren, som om en dødelig Feber-
kulde rystede hende.
»Gid du var døet som lille. Aldrig mere vil
jeg turde vove at vise mit gamle Hoved i Dagens
Lys. Der er værre Ulykker end idiotiske Børn.
Gid du var bleven født som Idiot — ligesom dine
egne . . . .«
Hun saa sin Datters Skikkelse glide forbi den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
